Da smittetallet på Mors er faldende, og der er ganske få covid-tilfælde i vores område har forretningsudvalget i VIF besluttet, at ungdomstræning i badminton, gymnastik, klatring og håndbold samt fritidsklubben VIFFEN genoptages i næste uge.
Men vi skal alligevel tage hensyn til hinanden, så derfor opfordrer vi til:
Klæd om hjemmefra, så I kun skal have skoene på, når I kommer i hallen.
Tag badet, når I kommer hjem.
Hvis det er muligt: Aflever børnene udenfor hallen.
Hold afstand og sprit af, hvis det er muligt.
Undgå altfor meget blanding af forskellige aldersgrupper, hvis det er muligt.
Følger I disse råd, kan det minimere risikoen væsentlig for smitte. Husk, at hvis I får symptomer på Covid 19, skal I sørge for at blive testet. Sørg for at holde jer isolerede, så I ikke smitter andre.
Med venlig hilsen
Nina Andersen
fmd. for VIF