Pressemeddelse!

PRESSEMEDDELELSE

18. august 2026

SPECKTORS kommer til Mors: Ung Pulz samler unge til stor koncertfest

Fredag den 25. september bliver der skruet godt op for musikken i Vester Hvidbjerg, når VIF Mors inviterer unge fra 6. til 10. klasse til Ung Pulz.

Aftenens store musikalske hovednavn er Specktors, mens den populære trio Bedøvende er klar som værter. De sørger for, at aftenen også er fyldt med sjove challenges, underholdning og masser af god stemning.

Skyd aftenen i gang med en klassefest

Der er mulighed for at tilmelde sig en fælles fest, hvor du kan booke et bord.

Her kan klasser og venner mødes til pizza, inden musikken bliver skruet op, og festen for alvor går i gang. Det er en hyggelig måde at starte aftenen på, hvor man både kan være sammen med dem, man kender, og møde andre unge.

Det er også muligt at samle en gruppe på min. 10 personer og få en særlig gruppepris, hvor både førfest, pizza og adgang til Ung Pulz er inkluderet.

CITAT:

Ung Pulz er et event der står mig nært! Jeg har brugt, og bruger gerne mange timer som frivillig for at skabe rammerne for en uforglemmelig aften for de unge.

Jeg synes det er mega fedt at se de unge feste, socialisere på tværs af alder, område og færdigheder.

Jeg vil gerne være med til at give de unge en fed koncertoplevelse, samt et frirum hvor de kan udvikle sig og være sig selv!

– Sally, mor til 4 og formand for VIF Mors

En fest, de unge kan glæde sig til – og forældrene kan være trygge ved

Ung Pulz skal først og fremmest være en fest for de unge. Men VIF Mors lægger samtidig stor vægt på de rammer omkring arrangementet.

Festen er alkoholfri, og der vil være voksne til stede hele aftenen. På den måde kan de unge give den gas og nyde festen, mens forældrene kan være trygge ved at sende dem afsted.

Fakta om Ung Pulz:

Dato: fredag den 25. september 2026

Tidspunkt: 20:00 – 00:00 (førfest starter kl. 19:00)

Sted: Næssundvej 325, 7960, Vester Hvidbjerg

Målgruppe: Unge fra 6. til 10. klasse

På scenen: Specktors kl. 21.30

Værter: Bedøvende

Billetter: https://billetto.dk/e/ung-pulz-2026-billetter-1974641

Alm. billet: 245 kr.

Billet inkl. førfest og spisning: 295 kr.

Grupper på min. 10 personer inkl. førfest og spisning: 270 kr. pr. person

For yderligere information:

Trine Vilsgaard

VIF Mors

Tlf. 25 46 88 60

tks.85@hotmail.com