Velkommen til Løb i form med VIF

Løbeafdeling består af:

Inger Louise Borg tlf. nr. 97 76 22 29 / 60 15 22 29
Else Marie Nørregaard tlf. nr. 97 76 20 76
Jeanette Borg tlf. nr. 51 95 24 67

Løbstilrettelægger: Jutta Futtrup Mogensen tlf. nr. 60 49 11 68

Disse kan kontaktes såfremt der er spørgsmål.

Træningstider:

Tirsdag kl. 18.30 fra Hvidbjerg Hallen
Torsdag kl. 18.30 fra Hvidbjerg Hallen
Søndag kl. 10.00 fra Skov – P. plads ved Sindbjerg Savværk

Der vil være træner/igangsætter hver tirsdag og torsdag.
Dette kan ikke forventes alle søndage.

Husk løb for velværets skyld

LØB I FORM – LØB I VIF


31/01-12 - Sommerens/efterårets løbsresultater 2011

Så skriver vi allerede 2012.
Hermed årets sidste opgørelser over sommerens og efterårets resultater og alle de løb, klubben har repræsenteret, og det er ganske mange.
For første gang var der også løb ved Karby Byfest, et utroligt flot og hårdt tur, håber rigtig mange af klubbens medlemmer vil støtte op omkring løbet her til sommer, da dette gerne skal blive en tradition for VIF at støtte op omkring. (Mange roser til løbet fra løbeklubben Pinen og Plagen).
Preben og jeg (Jutta) var på ferie i KBH. Og brugte lejligheden til at være med i 2 løb. Det ene Christianshavner Milen og Adecco strandparkløb løbet, som også kunne ses i TV. Flotte løb - prøv det.
Nogle af os tog igen i år kampen op med ½ Marathon: Thy nationalløb (3) og Mejdal Marathon. I år var vi 4 af sted i Mejdal - se vores smukke billede med vores medalje - og til næste år venter der et nyt ½ maraton nemlig løbet i Aarhus d. 3/6-2012. Og ja, jeg har tilmeldt Hans P, Preben og jeg. Skynd jer, der er rift om pladserne. Løbet har fået status som Stokholm og Berliner Maraton, og lige nu får man også løbeblusen med i opstartsgebyret.
Ellers er der nok nogle af os, der synes, at de første 2 år er gået rigtig stærkt. Vi er jo stadig nybegyndere med lidt erfaring nu, og de 10 km. ligger også godt i benene - værre er det endnu med de 21,2 km.
Der trænes fortsat hver søndag fra Sindbjergs gamle savværk kl. 10:00, hvor man går eller løber en lille tur.
Jeg ved, at der er planlagt en Julehyggetur gå/løbe fra Havnen i Thissinghus 2. juledag kl. 10:00, så støt op til at få julesulet rystet på plads :-)
Ellers håber jeg, at alle er friske på nye udfordringer i 2012, og jeg er godt i gang med en ny oversigt over forårets løb, så se godt efter både her og på opslagstavlen i hallen.
Årets første løb startede i Skive (Nytårsløbet, 10 Km) d. 8/1-2012 (som nu er løbet, en hård terræntur ved Skive kasserne).
Ellers er der jo også snart KVINDELØB i Skive d. 25/3-2012 - måske skulle vi piger lige drage af sted og vise mændene, at vi også kan :-)
Så kan mændene jo deltage i Broløbet i Nykøbing samme dag.
Glæder mig til en ny løbesæsson 2012.
Hilsen Jutta F. Mogensen
Se løbsresultater fra sommer/efterår 2011 her.

 

21/06-11 - Første sæson vel overstået

Så gik vores første sæson i år, og det går mod sommerferien allerede. På nuværende tidspunkt kan jeg fortælle, at der venter nogle store løb hen over efteråret.
Jeg håber selvfølgelig, at alle har lyst til at tage med på en lille tur uden for klubben - det er smadder hyggeligt - og her, ja her bestemmer man jo selv, hvor langt man gider løbe.
   - Kik på kalenderen, og vær opmærksom på hvornår der er sidste tilmeldning,
     specielt hvis man gerne vil have en af de lækker løbetrøjer.
   - Der er jo altid rart når nogen har ideer til andre løb end de jeg har sat på, ring
      jeg tror gerne jeg vil med :-)
Efteråret betyder jo for nogen af os, at vi igen i år vil prøve kræfter med en ½ Marathon, så det bliver rigtig spændende. (Jeg vil gerne nå 2 stk.)
Jeg håber da, at alle kommer igen efter sommerferien, og tak for mange gode timer i klubben, og god sommer til alle.
Hilsen Jutta F. Mogensen.
Se løbsresultater fra forår/sommer 2011 her.
Se kommende løb aug.-nov. 2011

 

07/04-11 - Forslag til kommende løb i VIF Løbeklub 2011

Læs mere her

 

29/03-11 - Så starter løbeklubben op igen efter vinterferien

Der vil være træner til nybegyndere.
Vi løber fra Hvidbjerg hallen:
Tirsdag kl. 18.30
Torsdag kl. 18.30 (Bemærk nyt tidspunkt)

Vi løber i skoven fra P-plads v/Sindbjerg Savværk
Søndag kl. 10.00

Evt. helligdage løbes som på søndage

Sæson 2011 går fra 29. marts til 16. okt. (Sommerferie juli)

Alle er velkomne, også de som gerne vil ud at gå en tur.

 

16/11-10 - Nyt fra løbeklubben

Læs nyt inkl. resultater 2010 (PDF 3 sider)

 

03/11-10 - Løbeafdelingen

Løbeafdelingen vil gerne takke for de mange dejlige timer vi har haft i 2010.
Håber vi ses igen til foråret 2011, hvor der strartes op igen, tidspunkt kommer senere.
Hvis du har lyst er der nogle stykker som stadig mødes ved hallen og i skoven på de aftalte tider, tirs. tors. og søndag.

 

09/09-10 - VIF til Thy Marathon 4/9-2010

Resultat fra Thy Marathon 2010

Løbeklubben, som startede april i år, er ved at være en stærk lille klub. Hver eneste tirsdag/torsdag samt søndag møder der glade motiverede ”unge” mennesker op til lidt sjov og socialt samvær; samtidig får vi rørt vore lunger og muskler.
Vi er alle stadigvæk på begynderniveauet, men til næste år er den første hold løbere klar til at prøve nye udfordringer. Jeg har tænkt (Jutta), at mit mål skal være at kunne løbe en ½-maraton til næste års Thy-marathon 2011 - hvis jeg ellers undgår at få for mange løbeskader. Jeg er nemlig blevet bidt af at løbe, og til tider har jeg da også svært ved at holde igen med farten.
Solen skinner fra en skyfri himmel, og der er næsten totalt vindstille, da vi endelig var samlet på pladsen i naturparken, og trøjerne var kommet på. Vi så faktisk alle kanon ud, bare se på billedet :-)
Om vi var spændte? Det kan I tro, faktisk så meget at Tove ”Købmand” Pedersen havde haft mareridt om at løbe forkert på ruten...
I alt fra VIF Løbeklub var vi 17 medlemmer, hvilket er virkelig godt gået, til at vi kun har været i gang i 5 mdr.
Bakkerne i Thy er stejle og rigtig laaaaangeeeee, alle fik vist deres sag for. Dejligt med en lille chokolademælk, da man endelig var kommet i mål!
Alle glæder vi os til nye udfordringer, og ser frem til den næste løbestævne (MON vi kan slå vores egen rekord)
Mange løbehilsner
Jutta F. Mogensen

22/03-10 - Opstart af løbeklubben

D. 22. marts 2010 blev der holdt informationsmøde i Hvidbjerg Fritidscentrer vedr. opstart af en løbeafdeling i VIF-regi.
3 igangsættere/initiativtagere ønsker at dele deres glæde og velbefindende ved løbetræning med andre.
Ud fra de godt 50 fremmødte, hvoraf mange gav udtryk for at de havde kendskab til flere interesserede, tegner det umiddelbart til at være et godt tiltag.
3 gange ugentlig vil man starte ud fra hallen, først lidt opvarmning, og derefter gruppevis, alt efter hvor trænet man er, ud at løbe. Igangsætterne vil i første omgang koncentrere sig om nybegyndere, så de kan får en positivt oplevelse, og lyst til at fortsætte.
Jan fra Pinen og Plagen kom med et rigtig godt indlæg omkring løbetræning. Han påpegede bl.a. vigtigheden af at have gode løbesko, og at man ikke i starten presser sig selv, så man mister glæden ved at løbe.

Som en dejlig overraskelse var der en tilstede, som gerne ville være behjælpelig med de lidt mere øvede. En tidligere maratonløber. Det bliver spændende.

Der var også forslag om, at man kunne lave en gå-gruppe for dem, der ikke ønsker at løbe. Det bliver der også arbejdet videre med.

Det første medlemskab i klubben blev blev tegnet samme aften.
En rigtig positiv aften hvor sammenholdet i VIF igen en gang kom til udtryk. Det sammenhold der er nødvendig for at bevare og styrke landområderne.
Godt løb, Inger Louise, Else Marie og Eva.

Det første løb vil blive skudt igang tirsdag d. 6. april 2010 kl.19.00. Herefter hver tirsdag og torsdag kl. 19.00 og søndag kl. 10.00

 

 

 

 

VIF Mors ©